Aphros, Vinhao

Portugal

DKK 165,00

Region

Producent

Drue(r)

År

Alkohol

Certificering

,

Type

Vinhao fra yngre stokke i Lima-området. Gæring og maceration i granit-kar med fodtrampning efter traditionel metode. Herefter presses vinen af skallerne og fortsætter lagring på stål med lagring på bærmen. Dyb farve fra den gennemfarvede Vinhao-drue. Mørk, umiddelbar og vital frugt med fine tanniner og friskhed.

Aphros blev grundlagt i 2003 af Vasco Croft hvis forfædre har været i besiddelse af ca. 20 ha. land i Lima-subregionen i den nordlige ende af Vinho Verde. Her har været dyrket druer siden ejendommens fødsel i kombination med andre afgrøder men efter en 30-årig pause er Vasco den første til at producere fra ejendommen i moderne tid. Druematerialet er dog ingenlunde moderne med mange aldrende vinmarker og gamle kældre.

På Aphros arbejdes der biodynamisk (siden 2006) med alt hvad det indbefatter hvilket absolut ikke er lille udfordring i det fugtige atlanterhavsklima. Fokus er på 3 druer nemlig Loureiro, Vinhao og Alvarelhao. Hoveddelen af produktionen er mere “konventionel” med spontane gæringer og lagring på stål eller cement eller gammelt træ af varierende art og en lille sjat sulfitter. En mindre del af produktionen (Phaunus) er mere “naturlig” med spontan gæring og lagring med hele klaser på talhas (lokale ler-amfora) efterfulgt af en blot meget lille sjat So2. I alle tilfælde er vinene ultra rene, præcise og lysår mere seriøse end meget andet vin fra Vinho Verde.

Vinho verde er den nordligst beliggende vinprodurence region i Portugal klemt inde mellem Galicien mod nord og Dourofloden mod syd. Klimaet er regnfuldt og lunt med ekstremt maritimt klima påvirket af det ruskende Atlanterhav mod vest. Nedbøren minder om det for Danmark med omkring 1200 mm. om året hvilket sætter sine udfordringer og begrænsninger for hvad der kan lade sig gøre at dyrke. Af samme årsag er fokus på de grønne varietaler, særligt Loureiro og Alvarinho, og resultatet er friske, spændstige og “grønne” vine med moderate alkoholer, ofte flasket med en anelse restsukker til at balancere den til tider udfordrende syre. Til fælles har druerne aroma og smag af citrus, grønne æbler og florale noter.

Udover Loureiro (som er den mest plantede) og Alvarinho (som særligt gør sig godt helt mod nord på grænsen til Galicien) dyrkes der et par interessante blå druer. Den mest dyrkede af disse er Vinhao, bedre kendt som Souzao, som med sine tykke skaller og gennem farvede frugtkød producerer mørke vine som dog grundet regionens klimatiske betingelser ender med et opfriskende vegetalt islæt. En anden, og mere sjælden, drue er Alvarelhao (kendt som Brancellao i Galicien) som i mange år har været ude af mode (siden aristokraterne slukkede tørsten i den for nogle generationer siden) pga. dens tynde skaller og tendens til råd i marken. Med andre ord en besværlig drue som giver “tynde vine” – som til gengæld er rigtig gode!