INFORMATION

VinVeto – Vinbaren Vesterbro Torv – består af vinbutik i Torvehallerne København og den hyggelige vinbar på Vesterbros Torv. Fælles for begge er vægten på kvalitet og lidt ekstra kærlighed for Champagne, Bourgogne og Piemonte. Vi har dermed blikket rettet mod kvalitetsvine fra især Frankrig og Italien, men også  Spanien, Østrig og mindre eksponerede vinlande som Ungarn, Rumænien og Danmark.

Vi har altså størst fokus på Europa, men et mindre udvalg af oversøiske vine findes ligeledes på hylderne. Og så er samlet 30-40% af vores sortiment naturvine. Priserne spænder fra omkring kr. 100 for dagligdagsvine til de mere særprægede og eksklusive vine over kr. 500. Altså vine i flere prisklasser og altid med fokus på høj kvalitet. Alle vine, der ender på hylderne, vil forinden være blevet smagt og godkendt af butikkens ejere, således at vi kan garantere et højt kvalitetsniveau i alle vores vine.

I Toverhallerne har vi ekstra fokus på naturvine, vi har siddepladser og tilbyder vine på glas, og så har vi hver tirsdag vinskole kl. 17.30.

På Vinbaren Vesterbro Torv har vi foruden lækker vin også mad på menuen. Den kan sommetider endda nydes til live musik, gerne jazz.

Find mere info om vinbaren og Torvehallerne via menuen ovenfor.

I vores webshop her på siden kan du få info om en stor del af vores sortiment samt købe online. Det er ikke alle vine, du finder på Vinbaren, du kan købe her, men langt de fleste vine, vi forhandler i Torvehallerne, findes ligeledes her i webshoppen.

Velkommen hos VinVeto.